Er du vores nye Designingeniør?
Vi leder efter en ny Designingeniør til vores team, som vil være med til at løfte vores power magnetics til det næste niveau.
Send din ansøgning i dag
Designingeniør
Asnæs / Roskilde | Jobopstart: Snarest muligt
Flux udvikler skræddersyede power magnetics (inductors, chokes og transformere) til elektrisk energioverførsel. Som Designingeniør hos os bliver du en central del af udviklingen af kundetilpassede magnetiske komponenter til krævende applikationer inden for bl.a. eMobility, industri og vedvarende energi.
Hos Flux får du en varieret hverdag med komplekse designopgaver. Ingen kunder er ens, og derfor er hver komponent unik. Du arbejder tæt med kunder og vores interne produktion for at sikre, at den færdige løsning matcher både specifikationer og anvendelse.
Din arbejdsplads vil være på vores hovedkontor i Asnæs eller vores kontor i Roskilde. Der vil desuden være mulighed for hjemmearbejdsdage.
Din rolle
Din rolle kommer til at indebære:
-
Design og udvikling af magnetiske komponenter til power elektronik (SMPS, EMI-filtre, motorstyringer, solcelleinverters, on-board chargers m.m.)
-
Tæt kundedialog i designfasen for at forstå krav og funktionelle behov
-
Udvikling af prototyper i samarbejde med vores fabrik i Thailand
-
Test og verifikation (frekvensanalyse, DC-bias m.v.)
-
Udarbejdelse af teknisk dokumentation og klarlægning til produktion
-
Mulighed for kundebesøg og tekniske møder med både kunder og leverandører
-
Du bliver den tekniske nøgleperson og bindeled i hele processen – fra idé til produktion.
Vi tilbyder
Hos Flux er vi stolte over at kunne tilbyde:
-
Spændende projekter inden for power electronics
-
Et stærkt fagligt miljø og tæt teamwork
-
Stor indflydelse på design og løsning
-
Fleksibel arbejdsplads
-
Mulighed for kundebesøg
-
God løn efter kvalifikationer
-
Mulighed for hurtig opstart
-
Mulighed for hjemmearbejde
Dine kvalifikationer
Vi forventer, at du:
-
Har en uddannelse som elektroingeniør og min. 2–3 års erfaring med hardwareudvikling – gerne inden for analog og/eller effektelektronik
-
Har interesse for power electronics og magnetiske komponenter
-
Er god til både dansk og engelsk – mundtligt og skriftligt
-
Kan arbejde selvstændigt, men trives i et team med sparring og videndeling
-
Er nysgerrig, løsningsorienteret og motiveres af tekniske udfordringer
-
Har forståelse for kundedialog og teknisk service
-
Har kendskab til EMC og sikkerhedsstandarder (fordel)
-
Erfaring med PCB-layout er en fordel, men ikke et krav
Er du klar til næste skridt i din karriere?
Send din ansøgning og CV nedenfor. Har du spørgsmål til stillingen, er du meget velkommen til at kontakte vores COO for Industrial & eMobility, John Willum.
Deadline for ansøgninger: Mandag d. 19. januar 2025.

CAPABILITIES
STORIES